Om os
Specialister i demontering og genanvendelse af transformatorer
Har I en transformator, der skal tages ud af drift, er I velkomne til at kontakte os for et uforpligtende tilbud.
Vi tager ansvar for hele processen – fra afhentning og transport til demontering, behandling og genanvendelse.
Transformatoren transporteres til vores anlæg i Nørresundby, hvor den behandles med fokus på sikkerhed, sporbarhed og miljømæssig korrekt håndtering. Hvis enheden er for stor til transport, udfører vi demonteringen direkte på lokationen.
TEKNISK DEMONTERING
Vi udfører teknisk demontering af transformatorer med fokus på sikkerhed, sporbarhed og korrekt håndtering gennem hele processen.
Inden arbejdet påbegyndes, udarbejder vi arbejdsmiljøplaner og gennemfører relevante risikoanalyser for at sikre en sikker og effektiv gennemførelse.
Miljøfarlige komponenter håndteres først for at minimere risikoen under demonteringen. Materialerne sorteres løbende og forberedes til genanvendelse eller videre behandling. Afhængigt af størrelse og forhold på stedet transporteres transformatoren til vores anlæg i Nørresundby eller demonteres direkte på lokationen.
GENANVENDELSE
Vi demonterer, sorterer og dekontaminerer materialer for at adskille miljøfarligt affald fra transformatorer og øvrige komponenter. Arbejdet udføres i specialindrettede miljøer med fokus på sikkerhed og korrekt håndtering.
Målet er at genanvende så stor en del af materialerne som muligt. Ved at sortere og behandle materialerne i rene fraktioner kan de indgå som råvarer i nye produkter og processer.
Fra vores anlæg i Nørresundby sendes materialerne videre til danske og internationale samarbejdspartnere, hvor de genanvendes. På den måde bidrager vi til en mere cirkulær økonomi og et reduceret ressourceforbrug.
Har I en transformator, der skal demonteres eller genanvendes?